Folkepension er grundstenen i det danske pensionssystem og sikrer alle danskere en basisindkomst, når arbejdslivet er slut. Men hvornår kan du egentlig få folkepension, hvor meget får du udbetalt, og hvordan beskattes pengene? I denne artikel får du svar på alle dine spørgsmål om folkepension.

Hvad er folkepension?

Folkepension er en offentlig ydelse, som alle danske statsborgere har ret til, når de når folkepensionsalderen. Tænk på det som statens måde at sikre, at alle har penge til mad på bordet og tag over hovedet, når de går på pension – uanset hvordan deres arbejdsliv har formet sig.

Folkepensionen består af to dele:

• Grundbeløbet, som de fleste pensionister får fuldt ud, medmindre de tjener mange penge ved siden af
• Pensionstillægget, som afhænger af, hvor meget du og din eventuelle partner tjener ud over pensionen
  

Sammen udgør disse to dele din samlede folkepension, som for mange danskere er en væsentlig del af deres indkomst, når de går på pension.

Folkepensionsalder: Hvornår kan du gå på folkepension?

Folkepensionsalderen er ikke den samme for alle. Den afhænger af, hvornår du er født, og den stiger gradvist i de kommende år – simpelthen fordi vi lever længere end tidligere generationer.

Nuværende folkepensionsalder

Her er hvornår du kan gå på folkepension, baseret på dit fødselsår:

• Født i 1964 eller senere: Endnu ikke fastsat, men forventes at stige yderligere

• Født før 1954: 65 år

• Født første halvår af 1954: 65,5 år

• Født andet halvår af 1954: 66 år

• Født første halvår af 1955: 66,5 år

• Født mellem juli 1955 og december 1962: 67 år

• Født i 1963: 68 år

• Født i 1964 eller senere: Endnu ikke fastsat, men forventes at stige yderligere
  

Sådan finder du din personlige folkepensionsalder

Du kan nemt finde din præcise folkepensionsalder ved at logge ind på borger.dk med dit NemID/MitID og gå til afsnittet om pension.

Hvor meget får du i folkepension?

Beløbet du får i folkepension afhænger af, om du er single eller lever sammen med en partner, og hvor meget I tjener ved siden af.

Grundbeløbet – den faste del

Grundbeløbet er i 2025 på 7.198 kr. om måneden før skat. Det svarer til 86.376 kr. om året.

Grundbeløbet er fast og påvirkes ikke af dine eller din partners indkomster. Du modtager altså det fulde grundbeløb uanset din økonomiske situation.

Pensionstillægget – den variable del

Pensionstillægget er den del, der varierer mest. I 2025 kan du maksimalt få:

• Som enlig: 8.329 kr. om måneden (99.948 kr. årligt)
• -Som gift/samlevende: 4.262 kr. om måneden (51.144 kr. årligt)

Pensionstillægget bliver mindre, når du eller din partner har indkomst ud over folkepensionen:

• Som enlig begynder reduktionen ved en indkomst på 91.100 kr. årligt
• Som gift/samlevende begynder reduktionen ved en samlet indkomst på 182.900 kr. årligt

Den maksimale folkepension

Hvis du får både fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg, får du i alt:

• Som enlig: 15.527 kr. om måneden før skat
• Som gift/samlevende: 11.460 kr. om måneden før skat per person

Se de aktuelle satser på Borger.dk’s hjemmeside.

Ekstra tilskud til pensionister

Udover selve folkepensionen kan du måske også få:

• Personligt tillæg hvis du har svært ved at få pengene til at række (dette er individuelt og har ikke en fast sats)

• Ældrecheck (også kaldet den supplerende pensionsydelse) på op til 25.700 kr. årligt i 2025 hvis du har lav indkomst og formue under 103.100 kr.

• Varmetillæg til at hjælpe med varmeregningen (maksimalt 13.795 kr. årligt for enlige og 11.549 kr. for gifte/samlevende i 2025)

• Helbredstillæg på op til 85% af egne udgifter til medicin, tandlæge og briller (kun hvis din formue er under 103.100 kr. i 2025)

Kilde: Borger.dk og Ældre Sagen (2025-satser)

Hvordan påvirker indkomst din folkepension?

Din indkomst kan påvirke både grundbeløbet og pensionstillægget, men på forskellige måder.

Hvad påvirker grundbeløbet?

Grundbeløbet påvirkes ikke af nogen form for indkomst. Du får det fulde grundbeløb uanset hvor meget du tjener ved arbejde, private pensioner, investeringer eller andre indkomstkilder. Din partners indkomst har heller ingen betydning for dit grundbeløb.

Hvad påvirker pensionstillægget?

Pensionstillægget påvirkes af næsten alle former for indkomst, både dine og din eventuelle partners:

• Arbejdsindkomst
• Private pensioner
• Renter, aktieudbytte, lejeindtægter
• ATP og andre pensioner

Du må gerne arbejde lidt ved siden af

Som pensionist har du nogle særlige skattefordele:

Højere personfradrag når du er over 68 år (61.400 kr. i 2025 mod 52.300 kr. for yngre)

Pensionstillæg til skatten hvis du har lav indkomst

Ekstra pensionsfradrag på op til 16.700 kr. (2025), som giver dig lidt lavere skat

Disse skattefordele betyder, at du som pensionist ofte betaler mindre i skat af samme indkomst, sammenlignet med personer i arbejde.

Skat af folkepension: Sådan beskattes din pension

Folkepension er skattepligtig indkomst – ligesom løn. Men der er nogle særlige fordele for pensionister.

Grundlæggende om beskatning

Du betaler almindelig indkomstskat af din folkepension, hvilket omfatter:

• Bundskat
• Kommuneskat
• Sundhedsbidrag
• Evt. topskat (hvis din samlede indkomst er høj nok)

Skattefordele for pensionister

Som pensionist har du nogle særlige skattefordele:

• Højere personfradrag når du er over 68 år (61.400 kr. i 2025 mod 52.300 kr. for yngre)

• Pensionstillæg til skatten hvis du har lav indkomst

• Ekstra pensionsfradrag på op til 16.700 kr. (2025), som giver dig lidt lavere skat

Disse skattefordele betyder, at du som pensionist ofte betaler mindre i skat af samme indkomst, sammenlignet med personer i arbejde.

Hvad får du udbetalt efter skat?

For en enlig folkepensionist med maksimal folkepension og ingen andre indkomster vil du typisk få udbetalt omkring 11.250-11.670 kr. månedligt efter skat, afhængigt af hvilken kommune du bor i.

Sådan søger du om folkepension

At søge om folkepension er ret enkelt, men du skal selv gøre det – den kommer ikke automatisk.

Hvornår og hvordan du søger

Omkring 6 måneder før du når folkepensionsalderen, sender Udbetaling Danmark dig et brev om, at du kan søge om folkepension.

Du kan søge på to måder:

1. Online: Log ind på borger.dk med NemID/MitID
2. Papir: Ring til Udbetaling Danmark og bed om et ansøgningsskema

Det er bedst at søge i god tid – gerne 3-6 måneder før du når folkepensionsalderen.

Første udbetaling

Folkepensionen udbetales bagud, og den første udbetaling kommer den sidste bankdag i den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Pengene indsættes direkte på din NemKonto.

Folkepension og udlandet

Både optjening af ret til folkepension og udbetaling af pension i udlandet følger særlige regler.

Optjening af ret til folkepension

For at få fuld folkepension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år mellem dit 15. år og folkepensionsalderen.

Har du boet her i kortere tid, får du en mindre del af pensionen. For eksempel giver 20 års bopæl i Danmark ret til 50% af den fulde folkepension.

Pension i udlandet

Du kan som udgangspunkt få udbetalt din folkepension, uanset hvor i verden du bor. Men der kan være begrænsninger afhængig af, hvilket land du flytter til.

Inden for EU/EØS er det normalt problemfrit, men ved flytning til andre lande bør du altid kontakte Udbetaling Danmark først.

Skat ved pension i udlandet

Hvis du flytter til udlandet som pensionist, kan det have stor betydning for din skat. Det afhænger af:

• Hvilket land du flytter til
• Om Danmark har en skatteaftale med landet
• Hvilke andre indkomster du har

Det er altid en god idé at tale med en skatterådgiver, før du beslutter dig for at flytte udenlands som pensionist.

Ofte stillede spørgsmål om folkepension
Kan jeg arbejde samtidig med at jeg får folkepension?

Ja, du kan sagtens arbejde, mens du får folkepension. Du kan endda tjene op til 141.200 kr. (2025) ved arbejde, uden at det påvirker dit pensionstillæg. Dette særlige bundfradrag for arbejdsindkomst giver dig mulighed for at supplere din pension med et deltidsjob.

Tjener du mere, eller har du andre indkomster som f.eks. private pensioner, kan det påvirke, hvor meget du får i pensionstillæg. Bemærk at grundbeløbet ikke længere påvirkes af arbejdsindkomst – du får altid det fulde grundbeløb uanset hvor meget du tjener.

Hvad sker der med min folkepension, hvis min partner dør?

Hvis din partner dør, ændres din status til “enlig” i forhold til folkepensionen. Det betyder typisk:

• Højere pensionstillæg
• Ændrede grænser for, hvornår indkomst påvirker pensionstillægget
• Mulighed for at søge om ældrecheck, hvis du har lav indkomst og formue

Husk at kontakte Udbetaling Danmark, når din partner dør, så din pension kan blive omregnet.

Kan jeg udskyde min folkepension?

Ja, du kan vælge at udskyde din folkepension, hvis du fortsætter med at arbejde mindst 750 timer om året (ca. 15 timer om ugen). For hver måned du udskyder pensionen, får du et livsvarigt tillæg til din folkepension, når du begynder at få den udbetalt.

Påvirker min formue min folkepension?

Din opsparing, værdipapirer og ejendom påvirker ikke direkte din folkepension. Det er kun afkastet (renter, udbytter, lejeindtægter), der kan påvirke pensionstillægget.

Dog kan formue påvirke din mulighed for at få ældrecheck og visse andre tillæg, hvor der er formuegrænser.

Hvad er forskellen på folkepension og ATP?

Folkepension er en offentlig ydelse, som alle danske statsborgere har ret til baseret på deres bopælstid i Danmark.

ATP er derimod en obligatorisk pensionsopsparing, som du og dine arbejdsgivere har indbetalt til gennem dit arbejdsliv. De fleste pensionister får udbetalt både folkepension og ATP.

Sammenfatning: Din folkepension i overblik

Folkepension er en grundlæggende rettighed for alle danske statsborgere og består af et grundbeløb og et pensionstillæg, der afhænger af dine øvrige indkomster.

Folkepensionsalderen stiger gradvist og afhænger af, hvornår du er født. For personer født i 1955-1962 er alderen 67 år, for personer født i 1963 er den 68 år, mens den for yngre årgange forventes at stige yderligere.

Den maksimale folkepension i 2025 er 15.527 kr. månedligt før skat for enlige og 11.460 kr. for gifte/samlevende.

Husk, at folkepension skal søges – den kommer ikke automatisk. Du kan tidligst søge 6 måneder før, du når folkepensionsalderen.

Folkepension er kun én del af det samlede pensionssystem. For at sikre en god økonomi som pensionist bør du også tænke på arbejdsmarkedspension, private pensionsordninger og personlig opsparing.